...

..
.
..

29.9.13

Tilbage

Søde A

Jeg tror, det er rigtigt, det der med at der findes et andet univers, hvor det altid vil være efteråret, vi tilbragte sammen. Hvor hver morgen er oktober med de samme faldne blade på græsplænen foran kollegiet, og hvor du stadig skræller appelsiner og møder mig ved bådhuset under Magdalen Bridge. Jeg tror, der er andre universer, hvor dele af os lever videre. Hvor vores skygger stadig kigger på stjerner i South Park og holder i hånden på Pullens Lane. De kan fortælle mig, at det er umuligt. Men hvis man ønsker noget nok, kan det ske, og der er dage, hvor jeg vågner og føler, at du stadig er hos mig. Jeg er ligeglad med kemiske forbindelser og cellers erstatning, så længe jeg ved, at du i et andet univers, stadig kysser mig under kastanjetræerne i Oxford.


C