...

..
.
..

5.9.14

jeg ser det her billede af en nøgen kvinde på tumblr, hun er solbrændt, der er antydningerne af stropperne fra en bh eller bikinioverdel eller bare kjole stropper, jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg synes, hun er tyk, hun har egentlig ret brede hofter selvom de er knoglede, det er en meget ondskabsfuld tanke, jeg tror at hvis man placerede hende på en vægt, ville tallet være rimelig lavt, måske undervægtig endda, hun ligger der bare på det hvide lagen, det er kun kroppen, hun er ansigtsløs, jeg forestiller mig hendes ansigt, hun har mørke kønshår, de krøller lidt, måske krøller resten af hendes hår også, jeg ved ikke hvor denne besættelse af tal er kommet fra, jeg har en masse skemaer over kalorier og madindtag i min skuffe i natbordet, det er ikke noget man viser folk, hey far, se hvor god jeg endelig er blevet til at regne, nu kan jeg blive tynd, snart behøves jeg ikke længere lukke øjnene, når jeg går i bad eller græde hver gang jeg forsøger mig med bikinier i prøverummet.