Her
er det bord, vi sad ved, da vi blev forelskede. Her er min mund, som ikke kunne
lade være med at le. Her er mine skarpe hjørnetænder, dem du elsker, dem der
efterlod bidemærker på din hals aftenen inden, du skulle rejse. Her er din
hånd, der rakte ud efter mig. Den hånd der altid er klar med en lighter, altid
vil være den første til at tænde min smøg. Her er din gamle lejlighed. Her er
det køkken, vi dansede i, den første morgen jeg vågnede hos dig. Her er
aftenerne, hvor vi ikke kunne falde i søvn. Her er sofaen, din brystkasse, de
spinkle knæ, dig der ikke vidste om du måtte tage sokkerne af, og mig der
allerede vidste, jeg elskede dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar