Noter om sommeren

Markerne langs landevejen, helt gyldne i aftensolen, mor snakker om kornet og høsten. Det er den der tid på aftenen, hvor skoven omslutter en, hvor den virker tæt og mørk: solen, som kun bryder igennem træerne og finder os, når vinden endelig tager i grenene

Det er stadig de helt almindelige ting, der beroliger mig: fx at køre for stærkt til Enø for at nå solnedgangen. At tage et bad og drikke grøn the med jordbærsmag, inden jeg går i seng. Ikke længere at have nogen der forventer, jeg sms’er og minder dem om, at jeg elsker dem

De åbne terrassedøre til mit ungdomsværelse, vinden der tager i de samme blondegardiner som de seneste tre år. Postkort fra sidste sommer på opslagstavlen, stadig en frakke eller to i klædeskabet. Alting ligner sig selv uden at være det, det er sådan det er at komme hjem, når hjemme pludselig er et andet sted

Tænker at jeg bedre kunne lide at bo her, lige i udkanten af Næstved, bag byskiltet, hvor man kan høre bilerne fra landevejen om aftenen, langt væk fra Konya Kebab og Craizy Daisy, musikken på torvet om fredagen. Stilheden, kun naturens lyde, det absolutte og endelige, mennesket der vender tilbage til sine rødder, mig der vender hjem

På de dage hvor verden kun strækker sig til hjørnerne af min nye lejlighed, hvor jeg ikke engang når ud på badeværelset før jeg begynder at blive træt: kroppen der sættes ud af funktion, benene der ikke vil bevæge sig, de ømme muskler, veninden der ler og siger, at jeg bare er ked af det, at det er så sjældent folk får depressioner om sommeren

Hver gang jeg kommer hjem, er der noget, der er anderledes: et nymalet skab i entréen, en jakke på knagerækken jeg ikke har set før, min mors hår lysere end sidst. Jeg sidder på trægulvet i arbejdsværelset og kigger på gamle fotografier og minder mig selv om, hvem jeg er. Jeg udpeger ting på billederne, forsøger at huske datoer og steder, men jo ældre jeg bliver, jo oftere hænder det, at jeg opdager, jeg har husket forkert

Altid at kunne kende ryggen af sin far i ankomsthallens menneskemængde: det tynde hår, måden han bevæger sig på, hvordan han trækker kufferten bag sig. Senere, at holde øje med ham på rulletrappen, at lade ham forsvinde i menneskemængden, ikke at have lyst til at udpege folk, når de er på vej væk: hele tiden at skulle sige farvel uden helt at vide, hvornår de kommer tilbage

Ting der skræmmer mig: den der pludselige, overvældende følelse af at nogen holder øje med mig. At være i toget på vej til universitetet og ikke ane, hvordan man skal opføre sig. Kroppens naturlige reaktion på alderdommen, hvor tydelige min mormors smilerynker ved øjnene er blevet, at mine forældre ikke længere griner, når jeg joker med, hvilke malerier jeg skal arve

At gå i seng om aftenen med solbrændte kinder og hår, der dufter af klor. At tilbringe lange aftener i swimmingpoolen, trække min krop igennem det blå, betragte skyggen under mig. De små lysglimt på overfladen og strålerne, der danser på bunden, mit diskotek, mit personlige lysshow. Hver aften, at svømme solen ned

Jeg ser Glee og har min mørkeblå fleece trøje på i fireogtyve grader. Jeg svømmer baner og sidder på mit værelse med gardinerne trukket for og læser og skriver om ting, der ikke længere er vigtige. Sådan går sommeren

Sidst på aftenen, mor der står i døren, at tænke på alle de gange hun har stået der, at tænke at man måske snart burde tage tilbage sit nye hjem. Hun siger: vi bliver nødt til at tale om det her snart. At have lyst til at række ud efter hende, endelig at være modig, forklare at der er noget, der sidder forkert indeni i

Forsøger at holde op med at ryge, at være bedre til at kigge på stjernerne: månen her til aften, helt rund som en lysende tennisbold, pludselig at opdage, at man ikke længere har flere ord om de ting, der gør ondt