Nørreport bodega
Jeg tænkte på, om jeg skulle have forladt dig her. Vi var ikke færdige med at indhente årene mellem os. Du kunne have taget taxaen alene til Sydhavn. Det regnede, og det var tidligt efterår og sen aften, og for første gang i lang tid havde jeg ikke et behov for at blive holdt om, men du aede mig over håret det meste af natten. Spillede en sang på klaveret. Jeg vidste ikke engang, du spillede klaver, og pludselig havde jeg lyst til at kende dig igen, at vide hvordan det føltes, at lade dig presse mig op ad endnu en kold mur i en gyde bag et festlokale. Jeg kunne ikke gå fra dig. Jeg viste dig digtet, jeg skrev dengang. Vi er ikke børn. Men nogle gange minder du mig om, hvordan det var.