...

..
.
..

13.10.19


Corralejo
Jeg husker os på bagsædet af en lejet bil, hans ansigt i profil, hvordan jeg blev ved med at forsøge at trække ham ud af minderne, erstatte hans ansigt med andre drenges. Jeg husker det efterår, da han fandt resterne af en efterladt båd i buskadset, hvordan han holdt min hånd langs landevejen, klatrede efter æbler i aftensolen. Jeg husker ham igennem en støvet busrude, et blåt og søvnigt København som baggrund. Os, de eneste vågne i alt for tidlig verden. Mig, der missede mit stoppested i Valby, fordi jeg var så optaget af at tænke på hans hænder igen. Jeg husker, at jeg hørte hans stemme før jeg så ham, som at genkende noget fjernt fra sin barndom. Jeg husker at falde i søvn på min brors gulvtæppe, da jeg hørte, han så en anden. Det er en række tilfældigheder, der gør, at jeg forelskede mig i ham. Nogle gange bliver jeg nødt til at huske, at det på samme vis må være tilfældigt, at jeg ikke har elsket nogen siden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar