Ørestads Boulevard

Efterlod nogle relationer i efteråret, tænkte på alt det flygtige i verden, at jeg er blevet god til afsked. Men også: din hånd mod min kind, vores ikke særligt hemmelige hemmelighed, hvordan jeg bar varmen fra dine fingre hele vejen hjem. Selv i blæsevejr på Frederiksberg, under hvide lamper i lokaler, jeg ikke genkender, mine nervøse hænder og dine øjne i menneskemængder, mit hoved stormsikret, du tilbyder mig udveje, jeg opdager, jeg ikke behøver. Morgener, der strækker sig op ad eftermiddagen, almindelige og alligevel ikke, sådan lærer jeg dig at kende, mellem dynebetræk og bag mørklægningsgardiner, din stemme stille på en måde, jeg ikke vidste, den kunne blive. Du kan lide mit hår uglet, mig nøgen, jeg kan lide, at du fortæller mig, hvad jeg skal gøre, dine hænder om min hals, hvordan du kiggede på hans hånd på mit lår. Tog en omvej, bare fordi jeg kunne, intet at nå, faldt i søvn med en kastanje i min hånd, havde ikke lyst til at stå op, bare bruge dagen sådan, blide hænder i mit hår

Universitetsvej

Du træder blade flade under tykke såler. Du tænker på, at angst er et grundvilkår for mennesket, at du er mest menneskelig, når ikke du føler dig det, at dette efterår er varmere end sidste år. Mellem ukrudt i universitetshaven vokser små orange blomster, næsten november nu. Han syntes, I havde det smukkeste bibliotek på Sjælland, men du ved ikke, hvilke steder han har set i tiden efter dig. Du har tænkt på, hvordan han ville se dig i dag, hvor meget ældre du må være blevet, at ligegyldigt hvad var der et øjeblik i tiden, hvor du var hans, en del af dig, der måske altid vil tilhøre ham. Du går i jeans nu, men nogle gange leger du stadig, at du er usynlig i s-toge og supermarkeder, ryster dig gennem måltider og ligger vågen på steder, der engang føltes som jeres. Du har ikke haft lyst til at huske, men det gør du så: der var skovstier og rastepladser, ad omveje og på afveje, at holde hans hånd over gearkassen. Der var stormvejr og blikstille hav, I tog det meste fra hinanden, men ikke det hele, og her er du så i midten af det, han efterlod.