Flensborg / Næstved

Der er noget over denne stormvejrshimmel over skoven ved siden af dit barndomshjem, der minder dig om ham. Øjeblikke, han ikke deltog i, men stadigvæk var en del af: du sad på terrassen på hotelværelset i Flensborg, en kølig formiddag i august, lyset gyldent over en hel anden skov. Blæsten rev i grenene på samme voldsomme måde, mørkt og dybt bag træstammerne, du tror, du tænkte på, hvor langt skoven strakte sig, måske også lidt på hvordan han ikke længere var med dig. Du kunne ikke blive i det passagersæde resten af dit liv. Al den tid brugt på at øve dig i ikke at henfalde til forårsmorgener i maj, til forestillinger og fremtidsdrømme I havde engang, du er vokset fra den pige, den hverdag, det liv, og I fandt aldrig rigtig fodfæste i hinanden, jeres relation var frit fald og evigt overskyggende, du kunne ikke rumme både at være jer og at være dig. Du har set både tilbage og frem, forsøgt at hente erfaringer, at forfølge spor, og alle veje, de har ledt dig ad, bevidner: der var kærlighed, men ingen rødder, og sådan løb I langsomt tør for ilt.