II
Vi sad på molen og skrællede mandariner hele sommeren. Vores hænder duftede sødt. Kan huske at jeg stadig kunne mærke vinden tage i mit hår, ryste min krop, når jeg lå i sengen om aftenen. Mine lagener var fedtede af solcreme. Du lærte mig at bruge læbestift, hvordan man kan gå en hel dag uden at føle sig sulten. Du smed aldrig din kjole på stranden, pegede på de andre piger og grinede af deres hvalpefedt. Kan du huske sommeren forinden, da jeg fandt dig på knæ bag de høje roser i bedet bag dine forældres sommerhus, dine spytvåde fingre og klumper af opkast i muldet. Ligger det der stadig og rådner? Jeg kan ikke engang huske, hvilken dag du forlod mig i Karrebæksminde.

Noget om mad

Så, jeg spiser, og det sætter sig, jeg kan mærke det. Jeg vejer ikke min mad, gemmer køkkenvægten på øverste hylde i skabet. Om aftenen forsøger jeg at tælle stjerner i stedet for kalorier. Det er det sværeste, jeg nogensinde har gjort. Jeg spiser, fordi jeg elsker ham. Fordi det gør ondt, når vores knogler støder sammen. Fordi jeg er i et forhold med ham, og det afspejler mit forhold til mad: kompliceret. Bedre på de dage hvor jeg ikke straffer mig selv. Fordi han hader, hvor meget jeg hader mig selv.