Borgergade

Dine veninder tjekker hans ID på baren, spørger hvorfor han har løjet sig et enkelt år yngre, han trækker på skuldrene, og du er jo også ligeglad. I taler ikke i elevatoren, du kunne ikke engang huske, at der lå et hotel her, og mindet føles pludseligt gennemtrængende og altoverdøvende, hvordan I parkerede her i foråret, at du blev i bilen, mens han købte nye guitarstrenge. Du folder hans skjorte på hotelværelset, spørger om han ikke vil have den hængt op, hold dog mund, svarer han, kom nu bare her. Hele sommeren står du i supermarkeder og fortaber dig i grønkål og forårsløg, men du genkalder hans ansigt, hans hænder, du græder på samtlige midnatstomme metrostationer i København, og så stikker manden en finger i din røv, forsøger at tvinge den ind i din mund, og så er det sådan, femogtyve føles. Du løber hele vejen til Kongens Nytorv, måske hyperventilerer du i elevatoren, dit ansigt så adskilt fra alt det, der føles som dig. Det er ikke din fødselsdag længere, det er bare i morgen, og hver dag er en dag tættere på ikke at kunne huske, hvordan det føltes at holde hans hånd på bagsæder i lygtepælsoplyste gyder i europæiske hovedstæder eller at sutte hans pik mellem sivene den sensommeraften på stranden i Dragør.