Flensborg

Brevene kommer altid nogle år for sent, skrev du i et digt året efter, han kyssede dig første gang. Dagene begynder at glide sammen. Sene sommeraftener, du sidder på venners trappetrin, ryger cigaretter og tænker på aldrig at gå hjem. I taler om ingenting, alligevel det meste, ser sidste rester af solnedgange gennem rummene mellem lejlighedskomplekserne, du tænker på, at København nu også er dit. Da han gik, tog han meget, men ikke det hele, det er sådan, det for det meste er. Lige efter bruddet kører du til Flensborg og drømmer om ham. Vinden river i regnvåde træer, det er august, kort efter din fødselsdag, lidt før hans, alle disse naturlige rum mellem jer mætter din bevidsthed, som burde du af den årsag have set det komme, at det selvfølgelig ikke kunne gå. I starten, efter han forlader dig, kan du ikke holde op med at købe ting. Reoler. Spisebordsstole. Gulvtæpper. Der er en midlertidig glæde i at organisere skruerne i køkkenskuffen, du skaber systemer, bruger timer på at justere vaserne i vitrineskabet, at koordinere bøger efter farve, så højde, så efternavn, imens du ikke tænker på, hvordan han ikke længere skal være far til dine hypotetiske børn.

 Borgergade

Dine veninder tjekker hans ID på baren, spørger hvorfor han har løjet sig et enkelt år yngre, han trækker på skuldrene, og du er jo også ligeglad. I taler ikke i elevatoren, du kunne ikke engang huske, at der lå et hotel her, og mindet føles pludseligt gennemtrængende og altoverdøvende, hvordan I parkerede her i foråret, at du blev i bilen, mens han købte nye guitarstrenge. Du folder hans skjorte på hotelværelset, spørger om han ikke vil have den hængt op, hold dog mund, svarer han, kom nu bare her. Hele sommeren står du i supermarkeder og fortaber dig i grønkål og forårsløg, men du genkalder hans ansigt, hans hænder, du græder på samtlige midnatstomme metrostationer i København, og så stikker manden en finger i din røv, forsøger at tvinge den ind i din mund, og så er det sådan, femogtyve føles. Du løber hele vejen til Kongens Nytorv, måske hyperventilerer du i elevatoren, dit ansigt så adskilt fra alt det, der føles som dig. Det er ikke din fødselsdag længere, det er bare i morgen, og hver dag er en dag tættere på ikke at kunne huske, hvordan det føltes at holde hans hånd på bagsæder i lygtepælsoplyste gyder i europæiske hovedstæder eller at sutte hans pik mellem sivene den sensommeraften på stranden i Dragør.

Sølvtorvet

Han siger, at han ikke har flere, så I går forbi købmanden på vejen hjem, køber kondomer og smøger. Du ser dig selv bagfra på overvågningen ved skranken, du er våd af sved, mest fuld af skam. Det viste sig, at I begge havde været til samme koncert sommeren forinden, og det føltes som et tilfælde, du måtte tillægge en eller anden form for ophøjet betydning, som var det et tegn, at I begge delte samme yndlingsband, der spillede en udsolgt koncert i Vega. Du synes, han er pæn, men kedelig, og du vil gerne være forelsket i sådan en som ham, fordi han har et fuldtidsjob, du zoner ud, mens han fortæller om, fordi han går til crossfit og viser dig billeder af den lejlighed, han ejer, foreslår I går hjem, før I bliver for fulde til, at sex kan være legitimt. Han spiller din yndlingssang for dig, du sidder i sofaen, han på en egetræsstol på den anden side af bordet, du smiler og nikker, og senere klæder I jer af for jer selv, lydløse og anspændte, og du ved ikke, hvem du er i hans seng, hvis plads du optager her, kun at du pludselig føler dig ubehageligt ædru og uendeligt træt. En sensommerformiddag et år senere vil du opdage, at du ikke længere husker hans navn, kun at han havde venlige øjne og velplejede negle. 

Vordingborggade

Solskin over Dampfærgevej, men kølige ben, forsinket lys. Ophobet kø udenfor Lagkagehuset, sene nætter i en skøjtehal. Ikke koldt endnu, bare heller ikke længere lunt. Mildt vejr på Østerbro, en fredag i september, forbi Charlottehaven hvor han plejede at træne, måske stadig gør, fældende træer. Du noterer: en kvinde i en magenta striktrøje foran Shabaz, en bog du ikke kan skimte titlen på, din ternede regnfrakke bundet om livet, du ligner en turist, der har mistet det sted, hun skulle finde hen. Du har ingen fornemmelse her, ingen minder tilknyttet Vordingborggade, en fugl pipper i baglokalet hos købmanden, der dufter af Albanien, overparfumeret og underbemandet, dine rastløse hænder. Afrevne sider i din yndlingsbog og en liste på din telefon med navne, hans, nu efterfulgt af andre.