...

..
.
..

5.10.18

Trekroner 
Du står i Fakta og føler dig gennempisset af forårsregnen og fuldkommen gennemsigtig der i grøntafdelingen. Køber agurker, grønne Prince og rødvin. Du når at knække samtlige cigaretter på vejen hjem. Du ødelægger hanken på det lyseblå IKEA-krus. Dine hænder kan ikke finde ud af at håndtere genstande i dag.

Du husker, hvordan han plejede at skære de tomme mælkekartoner op, forvandle dem til fugle. Hvordan vinden forsøgte at vriste dem løs af trådene, som de hang der i vinduet på kolde vinterdage. Du husker et fotografi af ham på bjerget, hans hånd skyggende over øjnene, et sort tomrum under det mørkebrune pandehår, hans røde mund i solen. Stadig at få lyst til at kysse ham hver gang du ser det billede.

At være enogtyve år og kunne ryge en joint i køkkenet, drikke en flaske hvidvin eller komme til at ridse dine forældres bil. At gå med fremmede mænd hjem eller at sove imellem dine veninder på sofaen, at blive holdt om og af, bare af en anden end du havde forestillet dig. Du ligger midt i din seng, armene spredte, det største vingefang du kan opnå. Du strækker tæerne og forsøger at nå hvert hjørne af sengen. Du er ikke så spinkel, som du var dengang. Han er ikke den sidste dreng, der så dig i den her BH.

En fugl sidder i fuglebadet udenfor på altanen. Det er april, og trægulvene knirker under dine bare fødder. Fransiska og du flytter ind i en lejlighed, han aldrig har været i, men nogle gange kan du stadig se ham i din seng. Han mente ikke, der var mere ilt tilbage i jeres forhold. Du trak da stadig vejret. Det er så mærkeligt, at der render den her person rundt og ved, hvordan du ser ud nøgen, eller at du har det der bestemte par sorte trusser, du sover bedst i. Du finder stadig beviser: En sølvring i skrivebordsskuffen, hans uldtrøje på anden hylde i skabet, en post-it, der ikke klistrer.

Måske kan man i virkeligheden godt blive lidt vanvittig af at forestille sig den, man elsker, holde andre piger i hånden et sted nær Spinderiet. Du kaster grøn galde op i en gyde, du panikker på et overbefolket dansegulv, og du ved, du ikke længere kan tillade dig at blive jaloux, når han liker andre pigers billeder på Facebook. Du havde bare ikke lyst til at vide, hvordan det føles at være hans ekskæreste.