...

..
.
..

24.2.24

Vordingborggade
Solskin over Dampfærgevej, men kølige ben, forsinket lys. Ophobet kø udenfor Lagkagehuset, sene nætter i en skøjtehal. Ikke koldt endnu, bare heller ikke længere lunt. Mildt vejr på Østerbro, en fredag i september, forbi Charlottehaven hvor han plejede at træne, måske stadig gør, fældende træer. Du noterer: en kvinde i en magenta striktrøje foran Shabaz, en bog du ikke kan skimte titlen på, din ternede regnfrakke bundet om livet, du ligner en turist, der har mistet det sted, hun skulle finde hen. Du har ingen fornemmelse her, ingen minder tilknyttet Vordingborggade, en fugl pipper i baglokalet hos købmanden, der dufter af Albanien, overparfumeret og underbemandet, dine rastløse hænder. Afrevne sider i din yndlingsbog og en liste på din telefon med navne, hans, nu efterfulgt af andre.