Hjemme er, hvor hjertet er

Jeg plejer ikke rigtig at lægge billeder ud på min blogspot. Men det her er mit fine værelse, min fantastiske hule, hjemme i Næstved, og jeg savner det rigtig meget. Lidt stemning, nu da jeg ikke rigtig har ord.

Tusind knus fra Oxford

Conor

Jeg ville bare gerne dele dette med jer, noget fantastisk smukt og rørende. Der er en hvis sorg i hans stemme, synes jeg, og jeg kunne ikke lade være med at føle mig både hel og tom på samme tid, da jeg hørte denne sang første gang (og lige siden)

Tusind knus

Lille mus

Jeg tænker på
hvor besynderligt det er
din mave er ikke længere
sitrende og levende i natten
bevægende i takt med dit blide åndrat
Jeg kan ikke høre dig sukke
i mørket af dine drømme og mareridt
og mit hjerte savner dig
det er altid dit
lille mus
Altid ville jeg beskytte dig
holde dig i mine hænder
væk fra døden smerten sorgen
(nu er den kun min)
alt der kunne gøre dig ondt
(gjorde mig ondt)
Du er i himlen nu
hvor der altid er tid nok
til kærlighed og ord
at græde i din pels
den første gang du åbnede dine øjne og så på mig
det burde intet betyde
alligevel er det alt
du var min første
viklet ind i ansvaret og du som gjorde mit hjerte ømt
Og jeg begyndte at elske dig
fordi du var mere fordi du var min
mit barn min ven
mit hjerte er for fint og for småt
der er ikke plads til hele verden
ikke til at elske alt så meget
ikke til at elske dig sådan
Jeg håber drømmene er fine søvnen varm og tryg
kærlig
husker dine poter mod min hud
som fodspor
om en svunden tid
et barn og dets første bedste ven
det er dumt
men jeg savner dig

Mus.

Dit nærvær

Vi drikker rødvin og taler lidt om livet. Der er meget, du ville ønske, du kunne forstå, siger du, og så er der alt det andet, som du er så glad for ikke at vide. Du vender ligeså stille tilbage til dig selv, din krop, bemærker jeg. Dine øjne. Atter kan jeg se mig selv midt i det blå, et leende pigeansigt, forelskede mundvige. Først da gadelygterne blinker, går vi hjem. Der er noget så beroligende over at sidde i røgen, en slags tåge som vikler sig om os og vore hjerter, gør os usynlige for realiteten og hverdagen. Du underskylder for, at du glemte at elske mig, og jeg siger, at intet gør. Det gjorde ondt, men vi fandt hinanden, minder jeg dig om. Det var ikke med vilje, du kunne hverken blive eller gå, så skyggerne rev dig bort, og spøgelserne kyssede dig. Men jeg ventede, og du vendte tilbage. Det er alt, det betyder noget. Du kom tilbage til mig, og dit nærvær og dine drømme er det fineste, jeg ved, flettet ind i mit hår, så de danser i morgenlyset. Du tog livet fra mig, men gav mig det igen, gang på gang; og derfor vil jeg altid tilgive dig.

BARNDOM

Selvfølgelig længes jeg lidt;

det er hvad man gør

HJÆLP SØGES, FINE LÆSERE

Søde, søde læsere.
Jeg har brug for jer. (Lyder så fint og vigtigt)
Jeg sidder her og overvejer at søge ind på noget skrivekursus. Jeg søgte også ind et andet sted sidste år, men kom ikke ind.
Derfor tænkte jeg at spørge om jeres hjælp. Jeg skal skrive en ansøgning. Jeg ved en del af jer har fulgt med i lang tid, og derfor (forhåbentlig) har læst en del af mine tekster.
Hvis I måske bare kunne ligge en kommentar (eller mail) om hvilke, der har sat sig fast hos jer. Hvilke I synes var bedst.
Hvis det ender med, at jeg ikke vælger at søge ind, vil jeg alligevel gerne vide, hvad har fanget jer. Så generelt ville denne blog nok være kommet alligevel.
Men det ville betyde hele verden.

På forhånd tak og tusind knus
Clara