April
Du ryger en cigaret i din frokostpause, ridebanen svømmer i vådt mudder, regnvejr så langt øjet rækker. Det er tåget over Københavns kanaler, kirkeklokkerne skærer stilheden i stykker, så: sirener et sted, umuligt at placere dem i forhold til dig selv. Mænd i skjorter og åbne uldfrakker, porteføljer og rodede ringbind, det burde være forår nu.

Alle dine forhold er endt i april, enkelte af dem derefter taget til efterretning, genovervejelser og genaktiveringer, men altid april, den værste måned på året, her samles betingelser for realiseringer af muligheder, her er intet råderum, kun venten, du holder altid vejret i april. Du tænker på, at I jo ikke slog op, fordi du insisterede på at sove med terrassedøren lukket i sommervarmen, men fordi I ikke anede, hvordan I skulle vokse uden at vokse fra hinanden.

Du ved ikke, hvordan du skal presse igennem det tunge af dagen, når det tunge pludselig er alt det almindelige: overfyldte afløbsrør og strømme af fede, våde dråber, en elevator standset mellem tredje og fjerde etage, ødelagte gardiner i det skarpe, hvide lys og dette ulidelige blæsevejr, der trænger gennem dunjakken og finder det allerede kolde sted ved dine kraveben, der hvor cardiganen ikke dækker.