I transit VI
Tung træthed, en regnvejrsmorgen og det sidste af august. Sommeren føltes uendelig, og så var den forbi. Lyset i forandring, måske også mig, drømte om rækkehuskvarterer i Oxford og at bevæge mig gennem Headington Hill Park en tåget septembermorgen endnu en gang. Tænkte på sidste efterår i min søsters have, mild vind mod mine kinder, nyslået græs mellem mine fingre og det sidste lune af solen.  Nogle mennesker har et smil, man kan mærke i hele kroppen, havde ikke lyst til at gå hjem, bare at se det igen. Hvis jeg var et normalt menneske, der kunne spise foran andre, bevæge sig foran andre, kunne jeg tilbyde ham noget, morgenmad og morgensol, hvis ikke jeg var så nervøs, evigt rystende hænder. Følte mig alligevel ikke lige så tung som sidste september, i hvert fald ikke endnu, tænkte på hvordan vi alle spejler hinanden, smilede til fremmede, håbede at blive nogen, man har lyst til at efterligne, at være lys.